Hvad er voldtægtskultuR?

“Hun var jo også fuld ...”

"Kvinder siger 'nej',
men mener 'ja'"

"Sådan er drenge!"

Voldtægtskultur. Det er et voldsomt ord og mange reagerer derfor ved at tænke: ‘Det har vi da ikke i Danmark. Vi har en lovgivning der straffer dem, der begår voldtægt! Og ingen kan da lide nogen, der voldtager!’

Men voldtægtskultur udmønter sig i mere end lovgivning. Vi mærker den hver gang, der bliver sat spørgsmålstegn ved sandheden i en voldtægts-anmeldelse. Hver gang vi hører, at et offer kunne have undgået voldtægten, hvis bare der var blevet sagt ordentligt fra, eller slået, sparket, skreget, bidt eller råbt på hjælp. Eller, at den anklagede person er jo virkelig rar, så det kan ikke passe. 

Voldtægtskulturen består af forskellige elementer, som alle er til stede i det danske samfund. 

I en voldtægtskultur, har de samfundsmæssige holdninger til køn og seksualitet, normaliseret den almindelige forestilling om, hvad en voldtægt er. Denne forestilling påvirker den måde vi tænker og taler om voldtægt på, og indebærer victimblaming, slut-shaming, seksuel objektificering og trivialisering af voldtægt. Endvidere medfører det benægtelse af, at voldtægt er et udbredt problem, samt manglende anerkendelse af den skade, som seksualiseret vold påfører offeret.

Voldtægtskulturen udmønter sig i fire forskellige elementer, som alle er til stede i det danske samfund, og som bl.a. ses i vores lovgivning og politiets generelle håndtering af voldtægtssager. I afsnittet her, forklarer vi kort elementerne.

man-sitting-in-front-of-window-3244604

#1 SCOREKULTUR

ALLE fotos: pexels.com

Det har i mange år været en almindelig opfattelse i vores kultur, at det er manden der skal erobre kvinden. En scorekultur indbefatter således idéen, om at kvinden skal være den passive og at det er manden, der med sin charme og gentleman-opførsel, skal score kvinden. Ved at kurtisere hende, kan han overbevise hende om at han er værd at give efter for, så det ender med, at hun gerne vil have sex med ham. 

Denne opfattelse kan give nogle mænd en idé om, at når kvinden siger nej, vil det stadig være muligt at score hende, og at hun bare siger ‘nej’ for at spille kostbar eller bare fortsat skal bearbejdes. 

Yderligere er det prestigefyldt for drenge/mænd at have mange seksualpartnere, hvor det modsatte er tilfældet for piger/kvinder.

#2 VICTIMBLAMING

Det er desværre stadig almindeligt, at ofre for voldtægt og andre seksualiserede overgreb, bebrejdes for at forbrydelsen fandt sted. Ofte skal ofre høre fra omverdenen at de selv var ude om det, fordi de havde drukket for meget / gik udfordrende klædt / jo allerede havde kysset med gerningspersonen. Denne form for victimblaming, er så normaliseret i vores samfund, at den også påvirker en institution som politiet. Det kan komme til udtryk, når politiet spørger til offerets påklædning og opførsel op til en voldtægt.

Slut-shaming er en anden form for victimblaming, hvor især piger og kvinder kritiseres, fordi de bryder med normen for, hvordan en kvinde ‘bør’ se ud og opføre sig. Begrebet bruges af både mænd og kvinder der mener, at kvinder der går udfordrende klædt og har et seksuelt udtryk, falder udenfor hvad der er socialt accepteret. Er man udsat for en voldtægt, mens man har en kort nederdel på, ‘har man selv bedt om det’. 

don’t

get

raped!

En undersøgelse fra VIVE 2018 viser, at 18-årige piger og drenge er næsten lige seksuelt erfarne. Men hvor de seksuelt erfarne piger, med skiftende partnere, generelt mødes med fordømmelse, hyldes og beundres drengene for samme handling.

Ifølge undersøgelsen varierer denne dobbeltmoral dog fra interview til interview, samt mellem forskellige vennegrupper og lokalområder. Mange af de unge tager personligt afstand fra denne dobbeltmoral, mens andre unge accepterer de klassiske forestillinger: Pigerne har seksuelle grænser, som de må værne om, og drengene er erobrere, der opnår anerkendelse for at have været sammen med en ny seksuel partner.

#3 SEXISME OG SEKSUEL OBJEKTIVISERING

Objektiviseringen af kvinder sker, når der i samfundet tales om kvinder på en måde, der fremstiller dem som værende mindre værd end mænd. Her spiller både den daglige tale og medierne en rolle for hvordan vi som samfund opfatter kvinder. Du kan læse mere om sexisme i afsnittet her.

Den seksuelle objektivisering sker, når kvinder bliver reduceret til en scoringsstatistik, og dermed et tal og/eller et objekt, hvor de får frataget deres individuelle egenskaber. Kvinder bliver således vurderet ud fra deres udseende og brugbarhed til sex, og bliver derfor nedvurderet i forhold til mænd. Det gør, at nogle mænd føler sig berettiget til at komme med kommentarer, og nogle gange også nedsættende bemærkninger, til kvinders kroppe. Mange har ligeledes den opfattelse, at kommentarerne er komplimenter og at kvinden da bare burde være glad for at få opmærksomhed.

Det er ikke kun i daglige og mellem mennesker, at kvinder bliver objektiviseret og udsat for sexisme. Billedet af kvinden, som et objekt der skal erobres, gengives hyppigt i mediebilledet og reklamer.

I Danmark kan det være svært at ‘få lov’ til at sige fra overfor sexisme. Siger man fra overfor sexisme eller overgreb, sker det ofte at man får at vide at man ‘skal slappe lidt af, det er jo bare for sjov’. Endvidere kan man blive beskyldt for at være snerpet, krænkelsesparat eller ‘at alt skal være så politisk korrekt’. Når man er politisk korrekt, betyder det helt grundlæggende, at man er hensynsfuld i sit sprog og er bevidst om de sproglige forhold der gør, at man potentielt kan diskriminere og håne andre. Den måde som #MeToo bevægelsen er modtaget i Danmark, er et tydeligt eksempel på, hvordan kvinder, der siger fra overfor overgreb, latterliggøres, mistænkeliggøres og nedgøres.

 

I Danmark ser vi dog ofte det modsatte; og der sættes nærmest en ære i at være politisk ukorrekt. Mange bruger argumenter om ytringsfrihed, når de bruger sproget til at håne eller latterliggøre – de glemmer bare, at det at blive kritiseret eller blive bedt om at tale respektfuldt, ikke er det samme som censur. Men når andres oplevelse af at blive krænket, bagatelliseres og latterliggøres, ser vi endnu en magtudøvelse. Den forstærkes i denne sammenhæng, af den meget seksualiserede form for humor, som vi har i Danmark. Det oplever vi bl.a. når folk fortæller voldtægtsjokes, hvor den sexistiske humor reproducerer kvindeundertrykkende seksuelle problematikker.

Du kan læse mere om ESPDs syn på voldtægtsjokes i dette indlæg.

Voldtægtskultur er ikke noget alle deltager i,
men det er noget alle kan sige fra overfor

#4 FALSKE ANKLAGER

Voldtægtskulturen er også det der gør, at vi har så mange ofre for seksualiserede overgreb og voldtægt, der ikke anmelder. Det gør de ikke, fordi de enten risikerer at blive mødt med mistro, anklager for at være ude efter opmærksomhed (mest kvindelige ofre) eller for at blive latterliggjort (mest mandlige ofre). Processen i at anmelde de her sager er så hård, at den af nogle ofre opleves som endnu et overgreb. De mister venner, de oplever fremmede, der siger at det var deres egen skyld, og folk der synes det er værre at at nogen de kender er blevet anklaget for voldtægt, end overgrebet er.

I Amnesty Internationals rapport »GIV OS RESPEKT OG RETFÆRDIGHED!« fra 2019, der omhandler retspraksis omkring voldtægt i Danmark, hører vi hvordan kvinder og piger svigtes af en forældet voldtægtslovgivning og mødes af myter og kønsstereotyper, når de anmelder en voldtægt. Når kvinder, der har været udsat for seksuelt overgreb, vil anmelde hændelsen, oplever de nogle gange, at politiet har en formodning om, at hændelsen er fiktion, fordi de har fortrudt eller vil have hævn for ‘dårlig sex’. Eller de mødes med victim blaming og slut-shaming, eller beskyldes for at søge opmærksomhed.

 

LÆS MERE HER:

UN WOMEN har 16 forslag til, hvordan du kan være med til at sige fra overfor voldtægtskulturen. LÆS her 

Amnesty internationaLs rapport »GIV OS RESPEKT OG RETFÆRDIGHED!« ADGANG TIL RETFÆRDIGHED FOR KVINDELIGE VOLDTÆGTSOVERLEVERE I DANMARK kan du læse her

STUDErENDE VED ROSKILDE UNIVERSITET HAR udarbejdet  PROJEKTOPGAVEn »VOLDTÆGTSKULTUR i DANMARK», SOM DU KAN LÆSE HER