Stk. 1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Stk. 2 Foreningen afholder sin årlige ordinære generalforsamling inden udgangen af maj måned med indkaldelse via mail mindst 30 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 3 Indkomne forslag skal tilsendes espdanmark@gmail.com senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 4 Generalforsamlingen er kun for foreningens medlemmer.
Stk. 5 Dagsorden for den ordinære generalforsamling er:
- Valg af ordstyrer
- Valg af referent
- Forpersonen aflægger årsberetning
- Godkendelse af regnskab og budget
- Behandling af eventuelle indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesmedlemmer og evt. 1-2 suppleanter til bestyrelsen
- Valg af revisor
- Fastsættelse af kontingent
- Eventuelt
Valg af Forperson er gældende for 2 år ad gangen. Kasserer vælges for 2 år ad gangen. Bestyrelsesmedlemmer er på valg for 2 år af gangen, dog forskudt, så de to vælges til en 2-årig periode og året efter er det 3, der er på valg til en 2-årig periode. Derved sikres kontinuitet. Revisor er på valg årligt.
Generalforsamlingen kan efter indstilling fra bestyrelsen beslutte, at posten som valgt revisor varetages af eksterne samarbejdspartnere/firmaer.
Der kan vælges 1-2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år.
Bestyrelsen eller generalforsamlingen kan nedsætte udvalg.
Stk. 6 Beslutninger på den ordinære generalforsamling vedtages med simpelt flertal, med mindre andet er angivet i vedtægterne. Skriftlig afstemning skal anvendes, såfremt fem medlemmer forlanger det.
Stk. 7 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt, men kun ved personligt fremmøde.
Stk. 8 Referat fra den ordinære generalforsamling godkendes og underskrives af dirigenten. Referat skal ligge til gennemsyn på foreningens kontor senest 1 måned efter generalforsamlingens afholdelse.