hvad er sexisme?
Sexisme er fordomme eller
diskrimination på baggrund af køn.
BEGREBET SEXISME
Begrebet sexisme blev introduceret i 1965 af Pauline M. Leet og kom på skrift i 1968 ved den engelske, feministiske forfatter Caroline Bird (On Being Born Female). Begge kvinder sidestiller sexisme med racisme og anser det for at være et strukturelt problem.
Sexisme er både diskrimination baseret på køn og de holdninger, handlinger, stereotyper og kulturelle elementer der opretholder og fremmer denne diskrimination. I dag er der nogen der mener, at der kun er tale om sexisme, hvis diskriminationen er rettet mod kvinder, og hvis det rettes mod andre, er det ‘kun’ er diskrimination. Man kan sige at det kun er sexisme, hvis diskriminationen er baseret på en historisk, kulturel magtposition, som kvinder ikke har haft og stadig ikke har i mange lande endnu.
I sexismen ligger en overbevisning om, at der er en en kønnet påvirkning af, hvordan en person handler eller tænker, og at det påvirker personens evne til at udføre bestemte opgaver eller erhverv. Sexisme fører derfor ofte til diskrimination og nedvurdering af kvinder, og forårsager samtidig en negativ, usaglig forskelsbehandling.
I ESPD mener vi at sexisme stadig er et udbredt problem, som gennemsyrer vores kultur i det daglige.
ESPD 8. MARTS 2019
Sexismen går igen i vores sprog og kultur, herunder reklamer, film og medier, og derfor også i måden vi opdrager vores børn på. Kønningen og sexismen er så almindelig for mange mennesker, at det er blevet en ubevidst del af deres verdensbillede, og derfor kan det umiddelbart være svært overhovedet at anerkende problematikken. Men de valg, vi træffer i hverdagen, er baseret på det verdensbillede, vi er opdraget i og med, og det er herfra begrebet hverdagssexisme er udsprunget.
Foto: Unsplash
HVERDAGSSEXISME OG KØNSSTEREOTYPER
Sexisme i hverdagen kommer til udtryk i flere forskellige sammenhænge. Det kan være ‘uskyldige’ overbevisninger, som at kvinder ikke kan køre bil, at mænd ikke kan multitaske, og at det er en kompliment at råbe af nogen, eller fløjte efter dem på gaden. Det hele udspringer af en ‘nedarvet’ forståelse af køn, som samtidig retfærdiggør forskelsbehandling. Børn lærer fra små, hvordan en ‘rigtig pige/kvinde’ og ‘en rigtig dreng/mand’ bør opføre sig, og se ud.
A gender stereotype is a generalised view or preconception about attributes or characteristics, or the roles that are or ought to be possessed by, or performed by women and men.
(FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder)
Børn klædes i blåt eller lyserødt, de får dukker eller værktøj at lege med, og de opdrages til at være ’stille og følsomme’ eller ’vilde og stærke’, afhængigt af deres køn. Den måde, som vi opdrager vores børn på, er ofte så internaliseret, at mange end ikke opdager eller tænker over, at vi præger børn i forskellige og særligt kønnede retninger. Og fordi vi ikke er bevidste om det, overvejer vi heller aldrig, at vi kunne gøre noget andet, og derfor gentager vi mønsteret.
I ESPD har vi fået flere beretninger fra forældre der har oplevet, at der i deres børns børnehaver, skoler, fritidshjem og sportsklubber bliver lavet kønsopdelte aktiviteter. Ved at lave aktiviteter for piger som inkluderer shopping eller stillesiddende krea-ting, indikerer man, at (kun) piger er optaget af fine, smukke ting og af deres udseende. Omvendt er aktiviteter for ‘rigtige drenge’, med til at fastholde en kultur, hvor piger og kvinder – også fra egen side – opfattes som mindre værd end drenge. Det ekskluderer endvidere børn, der falder uden for disse fastlåste kategorier, eksempelvis drenge, der kan lide at lave perler og ikke gider spille fodbold.
Vi ser kønsstereotyper som skadelige for alle køn, fordi de begrænser vores handlemuligheder og giver os ringere mulighed for at udtrykke os selv frit. Kønsroller kan fx lægge begrænsninger på børns forestillinger om, hvad de kan blive til som voksne og indsnævre deres interesser. Samtidig er de mennesker, som falder uden for en kønsstereotyp, ofte udsat for latterliggørelse eller bemærkninger om at være ‘mærkelige’, hvilket skaber en følelse af at være forkert.
SEXISME og SPROGbrug
Vores sprogbrug er også vigtigt, da det er med til at influere den måde, vi opfatter os selv og hinanden på, og påvirker opfattelsen af, hvordan vi ‘burde’ opføre os. Ved eksempelvis at bruge nedsættende udtryk som fx ‘tøsedreng’, fastholder vi en opfattelse af, at drenge skal være modige og frygtløse, men at piger er det modsatte. Det samme gælder når drenge kaldes for ‘bøsserøv’ eller ‘gay’, hvis de går op i deres tøj eller har interesser, som typisk forbindes med piger. Det samme sker, hvis de udviser følsomhed – for ‘rigtige’ drenge græder ikke. På den måde hænger homofobi og sexisme også sammen.
Vi mødes således af sprogbrug, der bekræfter og fastholder kønsstereotyper. Når vi bruger negativt ladede ord som ‘pigefnidder’, ‘drama queen’ og ‘bitch’, reproducerer vi forestillingen om, at piger og kvinder opfører sig på bestemte måder.
Derimod er udtrykket ‘not like other girls’ en positiv betegnelse for piger, der er seje og frække, har mange drengevenner og ‘ikke laver drama’. Det udtrykker en cool drengepige og er en nedvurdering af den almindelige opfattelse af, hvordan piger opfører sig.
Billeder fra fotokampagnen “You Don’t Say” V/ Duke University.
eksempler på sprogbrug i medierne
I medierne er sexistisk sprogbrug desværre også noget vi ofte oplever. Vi ser det fx,, når der i overskrifter om en kvindelig politiker, musiker eller idrætsudøver fokuseres på hendes udseende og evt moderskab, i stedet for hendes præstation. Som det kan ses på billedet til venstre, kan det også være voldtægt, der italesættes som ‘sex’, hvorved man bekræfter gerningspersonens perspektiv og ikke ofrets.
i denne artikel fra ‘journalisten’, kan du læse mere om ESPDs opfordring til medierne, om at ændre sprogbrug i forbindelse med voldtægt og seksualiserede overgreb,
SEXISME SOM
OVERGREB OG CHIKANE
Uønskede berøringer i det offentlige rum og i nattelivet har i mange år været en del af hverdagen for – især unge – kvinder. En Gallup-undersøgelse fra 2016 viste, at 57% kvinder (mod 18% mænd) mellem 18 og 35 år, havde oplevet uopfordrede berøringer i nattelivet. 48 % af mændene svarede i samme undersøgelse, at de syntes det var sjovt, mens kun 2 % af kvinderne syntes det samme.
Det har længe været den generelle opfattelse, at det var kvindens eget ansvar at sige fra og passe på sig selv – eksempelvis ved ikke at drikke sig for fuld, ikke have udfordrende tøj på eller aldrig at færdes alene. Ligeledes gør de samme holdninger gør sig ofte gældende ved grovere seksualiserede overgreb, herunder voldtægt. Vi ser udbredt victimblaming, i form af bemærkninger til offeret om, hvad hxn kunne have gjort anderledes. Eller hører spørgsmål som ‘er du sikker på, at det er sket?’ En anden udbredt forstilling om voldtægt er, at kvinder anmelder en voldtægt fordi ‘hun har fortrudt og vil hævne sig’.
ESPD kæmper for at ændre denne kultur, samt for at skylden for en voldtægt eller et overgreb placeres hos gerningspersonen.
du kan læse mere om samtykke og voldtægt her
FOTO: UNSPLASH