Samtykkebaseret voldtægtslovgivning
Foto: Søren Østerlund
Ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet, blev cirka 24.000 kvinder i Danmark tvunget til samleje eller forsøg på samme i 2017. I 2018 modtog politiet 1.079 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg, hvoraf 69 personer blev fundet skyldige. Disse tal viser med al tydelighed, at den lovgivning vi har i dag, langt fra er tilstrækkelig til at få overgrebspersoner dømt.
Derfor ønsker ESPD, at manglende samtykke til sex skal indføres i dansk lov, som grundlag for at dømme for voldtægt. Det har vi arbejdet for siden starten af 2017, for som loven er formuleret i dag, har vi i princippet sagt ja til sex med hvem som helst – indtil vi siger nej.
“
Samtykke kan gives mundtligt og kropsligt, og det skal gives kontinuerligt.
retssystemet I DAG
I ESPD har vi ofte fået henvendelser fra kvinder, der har været udsat for seksualiserede overgreb. I sådan en situation, er det vigtigt at man mødes med respekt og omsorg, både af familie og nære, men i lige så høj grad af retssystemet. Desværre oplever mange ofre det præcis modsatte: De oplever nemlig at deres oplevelser bagatelliseres og at de mødes med mistro. De oplever, at der sættes spørgsmålstegn ved deres opførsel og ved hvilke signaler de har udsendt. De bliver desuden spurgt, om de gjorde nok modstand, om de nu sagde tydeligt fra, eller om det i virkeligheden bare er fordi, de efterfølgende har fortrudt?
I den type spørgsmål fokuseres der på, om offeret har sagt ‘nej’. Men indføres samtykke i lovgivningen, flytter vi fokus fra om ofret har sagt ’nej’ til, hvorvidt begge parter har sikret sig et ’ja’. Med andre ord betyder det, at vi som samfund anerkender, at sex er baseret på samtykke, frivillighed og gensidighed.
Samtykkebaseret sex er ikke fravær af modstand, men tilstedeværelse af opmærksomhed på hinandens signaler.
Der er heldigvis mange, der godt kan finde ud af det med samtykke. Det behøver ikke være så svært. Vi gør det hele tiden, i alle mulige situationer, og det kræver ikke, at man ‘underskriver en kontrakt’, som det har vist sig, at der er mange, der tror. Andre benytter, under dække af humor, argumentet om kontrakt, som en måde at afvise samtalen om samtykke på.
“
Hvis du er sammen med en partner, som er fuld eller sover, så kan vedkommende ikke give samtykke.
Lovgivningen er ikke tilstrækkelig
Som loven er i dag, er der ingen hjælp at hente, hvis offeret under overgrebet ‘stivner’ eller ‘fryser’, altså oplever at bliver passivt. Der skal nemlig være tvang, vold eller trusler om vold involveret, før man kan dømme for voldtægt. Eller man skal være ude af stand til at kæmpe imod, dvs. hvis man sover, er sanseløst beruset eller påvirket af fx medicin.
Når man føler sig truet, som i en overgrebssituation, er det dog helt naturligt, at kroppen reagerer med fight, flight or freeze. Det vil sige, at man enten kæmper sig ud af situationen (fight), man flygter fra den (flight), eller man fryser og stivner (freeze).
En svensk undersøgelse fra 2017 viser, at 70 % af voldtægtsofre har oplevet det at ‘fryse’ eller ‘stivne’ under et overgreb. Det er bl.a. derfor, at ESPD mener at den nuværende lovgivning er utilstrækkelig, fordi den kræver et udtalt ‘nej, hvis der skal dømmes,’ eller at offeret kæmpede imod.
Særligt i forhold til anden del af voldtægtsbestemmelsen, skal det kunne bevises, at offeret var ude af stand til at kæmpe imod, ved fx. at have været meget beruset. Loven omfatter ikke tonisk immobilitet (at fryse) og anerkender ikke, at et offer kan være ude af stand til at bevæge sig pga. angst.
frivillighed eller samtykke?
Begrebet samtykke udtrykker den gensidighed vi efterlyser i lovgivningen, og er en aktiv tilkendegivelse af at man har lyst til, og gerne vil have sex. Det indebærer at man kontinuerligt sikrer sig, at den anden/de andre også har lyst til det, som man selv har lyst til. Fx. kan man godt have sagt ja til at have samleje, men ikke oralsex.
Får vi en ny lovgivning, som er baseret på frivillighed, forudsætter det ikke nødvendigvis gensidighed, eftersom passitivitet kan tolkes som frivillighed. Dermed er der risiko for, at der fortsat ikke vil blive taget højde for, at man kan ‘fryse’ pga. angst.
Straffeloven §216:
»For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der
1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller
2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.«
§ 260 definerer ’ulovlig tvang’ som følger:
1. Ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget,
2. ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller om at fremsætte sande ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det forhold, som truslen angår.
Hvad er samtykke?
I Storbritannien har kravet om samtykke været indskrevet i lovgivningen siden 2003, og det samme gør sig gældende i flere andre europæiske lande.
Det britiske politi har lavet den, nu, berømte video Tea Consent, hvor det ved hjælp af en te-driknings-analogi (det er jo Storbritannien), på en let og forståelig måde forklares, hvad samtykke går ud på.
Billeder forklarer ofte bedre end ord:
Hvorfor møder samtykkelovgivning modstand?
Selvom der nu endelig ser ud til at være en ændring af voldtægtslovgivninen på vej, er der stadig en del modstand mod tanken om at få samtykke skrevet ind i loven – både i befolkningen, men også blandt politikere.
Meget af den modstand ESPD i tidens løb er blevet præsenteret for, udspringer af en ubegrundet frygt for falske anmeldelser. Eksempelvis, er der frygt for at en kvinde vil anmelde en mand for voldtægt som hævn. Men der er intet belæg for at sige, at kvinder generelt bruger anmeldelser af voldtægt som hævn, eller fordi de ’fortryder’.
En undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd i 2009 undersøgte 1.364 sager om voldtægtsanmeldelser. Af undersøgelsen fremgik det, at 10-15 mænd årligt blev falsk anmeldt og derefter sigtet (og de fleste sager blev opklaret inden for få uger). Flere af mændene havde dog ikke engang haft sex med den anklagende, og nogle kendte slet ikke anmelderen. Der er lidt over 2 millioner mænd mellem 15 og 70 år i Danmark, og hvis vi benytter ovenstående tal, kan vi forvente at gennemsnitligt 14 mænd årligt vil blive falsk anklaget for voldtægt, hvilket påviser, at den reelle risiko for at blive falsk anmeldt, er meget lav. I ESPD mener vi dog også, at der er alt for lidt viden på dette område, og vi opfordrer derfor både regering og øvrige organisationer til at undersøge de reelle tal nærmere.
Nogen frygter et skred i retssikkerheden for mænd. Og endnu en udbredt misforståelse er, at konsekvensen af en samtykkebaseret lovgivning bliver ‘omvendt bevisbyrde’. Dvs. at det ikke længere er anklageren, som skal bevise, at der er begået en forbrydelse, men at den anklagede skal bevise, at vedkommende er uskyldig.Det er dog ikke sandt. Det vil stadig være anklagemyndigheden, der har bevisbyrden, hvilket er udgangspunktet i strafferet generelt. Du kan se strafferetsprofessor Jørn Vestergaard forklare det her:
“
Selvom du tidligere har været sammen med en person, eller personen har været sammen med en anden, så skal du stadig have samtykke, hvis du vil have sex med personen.
Følgen af en samtykkebaseret lovgivning er, at bevistemaet vil ændres fra at fokusere på, om ofret nu også har gjort modstand – til at fokusere på om gerningspersonen havde sikret sig samtykke, og at ønsket om sex var gensidigt.
Og det er lige præcis den ændring, som er afgørende.
ESPD til demo i aarhus, i kampen for en ny voldtægtlov
Men kommer det til at gøre en forskel?
Mange spørger, om det at indføre en samtykkebestemmelse nu også vil gøre en forskel, og om der kommer til at være flere dømte i voldtægtssager, i kølvandet på en samtykkebaseret lov? Og det ved vi selvfølgelig ikke. Men det vi håber, er, at nogle af de sager, hvor der har været bevis for vold, men hvor gerningspersonen alligevel er frikendt, fordi der ikke er kæmpet synligt imod, eller sagt højt nok fra, vil falde anderledes ud fremover. Vi har en forventning om, at offeret i en retssag, ikke i samme grad vil blive udsat for ydmygende spørgsmål, der fokuserer på påklædning, opførsel eller seksuelle præferencer. Vi har også en forventning om, at fokus på samtykke i stedet for vold og modstand, vil hjælpe mange ofre til bedre at forstå, hvad de har været udsat for, og dermed forhåbentlig også føle mindre skam og skyld.
Vi håber, at en ny voldtægtslovgivning vil flytte ansvar fra offeret til gerningspersonen og påvirke kulturen på en måde, så vi kommer til at tale meget mere om samtykkebaseret sex.
“
Hvis du er sammen med en partner, som pludselig ligger helt stille og ikke siger nydende lyde, så stopper du og spørger, om det er godt/okay, eller om I skal prøve noget andet/stoppe helt.
